PRINCE2® 10 år i Danmark

PRINCE2 er blevet standard i den offentlige sektor

Lars Frelle-Petersen, direktør, Digitaliseringsstyrelsen


Artiklen

”Til projektstyring er PRINCE2® blevet meget udbredt i den offentlige sektor,” konstaterer Finansministeriets digitaliseringschef, vicedirektør Lars Frelle-Petersen. Den nyudnævnte vinder af den præstigefyldte IT-prisen 2012 var selv på pionerholdet og fik eksamen som PRINCE2 projektleder i 2002, da John A. Hunderup bragte metoden til Danmark.

Lars Frelle-Petersen: ”Metode og uddannelse er en vigtig, men omsætningen fra teori til praksis gennem dygtige og erfarne projektledere er afgørende for et succesfuldt projekt. Her skal vi stadig gøre en indsats.” Lars Frelle-Petersen var allerede en af drivkræfterne i 2001, da den første dybtgående analyse af problemerne med styringen af store offentlige IT-projekter blev analyseret i den såkaldte Bonnerup rapport.

Godt 10 år efter stod han selv i spidsen for en rapport, der fulgte op på problemerne med store offentlige it-projekter fra 2001. Den konkluderede bl.a., at det ikke er småpenge, der er skudt forbi i omkostningerne til projekterne: ”Staten har fejlskønnet over en milliard kr. på de store projekter, vi har gennemført mellem 2001 - 2010,” vurderer Lars Frelle-Petersen.

Hans konklusion er at styrke den statslige projektstyring og kompetenceudvikling i projektstyring.  PRINCE2® er en del af udgangspunktet for den kompetenceudvikling.

Fokus på topledelse

”Hvis der er noget, der markerer udviklingen fra 2001, så er det fokus på større involvering af ledelsen og erkendelse af, at projektledelse er en særlig opgave, der kræver forudsætninger og erfaringer,” siger Lars Frelle-Petersen.

Han ærgrer sig over, at mange ledelser ikke har taget de nødvendige skridt fuldt ud:

”Desværre har mange ledelser truffet det lette valg og troet, at de kunne købe sig til kvalifikationerne ved kun at sende medarbejderne på kursus. Det er ikke tilstrækkeligt. Et metodekursus kan ikke stå alene. Man må også teste på erfaring i projektstyring i virkeligheden. Men det er vigtigt, at området er blevet sprogliggjort, og der er skabt en viden om mekanismerne i projektstyring.  Derfor er der oprettet Statens Projektråd og skabt projektudvikling mange steder i staten.”

Lars Frelle-Petersen påpeger, at der stadig er store udfordringer i det offentlige med at omsætte metoder til praksis: ” Selv om professor Bent Flyvbjergs studier viser, at niveauet i det offentlige generelt ligger på linje med den private sektor, så har den offentlige sektor et større problem med det, som kaldes ”sorte svaner”.

Alt går galt i Sorte Svaner

Det vil sige meget store IT-projekter, der går helt galt på alle niveauer, og som ikke bliver standset i tide.

”Sorte Svaner fødes blandt andet, når ledelsen ikke er involveret tilstrækkeligt og derfor ikke griber ind tids nok. Det går også galt, når en organisation undervurderer det basale, overvurderer egne forudsætninger og arbejder med uklare metoder. Det sker også, at business cases ikke svarer til virkeligheden. Det viser sig at være tilfældet i både store og små organisationer. 30-40 procent af de offentlige projekter går efter tid og plan, og det er stadig for lidt,” understreger Lars Frelle-Petersen.

Han påpeger dog, at der er en tydelig tendens til, at ledelsen er mere involveret i at styre projekterne, selv om det ikke har flyttet sig nok.

Lars Frelle-Petersen: ”Nu har staten oprettet et projektkontor og Statens IT-projektråd med en slags gatekeeper rolle. Det gennemgår alle risici ved store IT-projekter. Vi offentliggør fremdriften for alle digitaliseringsprojekter med budget på over 10 millioner kr. Det er for tiden over 70 projekter, og det skaber mere gennemskuelighed, og projekterne vurderes efter en ensartet model.”

Lars Frelle-Petersen påpeger, at antallet af digitale projekter forventes at stige i et mere digitaliseret samfund med organisatoriske forandringer. Det kræver erfarne og dygtige projektledere og topchefer at skabe vellykkede projekter: ”Langt fra alle store komplekse projekter går galt. Der er mange eksempler på succeser, når man tænker på deres omfang, størrelse og kompleksitet. NemID og digital tinglysning, der selv om begge havde startvanskeligheder, er eksempler på det statslige område.”